23948sdkhjf

Jysk tilbyder naboer til nyt højlager penge for ikke at klage

Jysk kompenserer naboer til nyt højlager med 1,35 millioner kroner
Hos Jysk er man tilsyneladende godt klar over, at det er en øjenbæ, man er i gang med at bygge ved Uldum mellem Vejle og Horsens. I hvert fald tilbyder koncernen nu naboerne til det nye højlager en kompensation, der på forhånd skal forhindre dem i at klage på et senere tidspunkt, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Vi har lavet tilbuddet om kompensation, fordi vi synes, det er det mest rimelige, når nu vi planlægger at bygge noget, der forringer deres ejendommes værdi, siger Rune Jungberg Pedersen, kommunikationsdirektør i Jysk, til avisen.

Betingelsen er dog, at beboerne ikke må klage over lageret.

Vejle Amts Folkeblad har talt med nogle af de berørte beboere:

- Vi skal selvfølgelig tænke lidt over det, men umiddelbart er vores tanke, at det ikke gør den store forskel, om vi siger ja eller nej. Lageret kommer nok under alle omstændigheder, lyder det fra Karina Juhl Iversen, der er nabo til byggeriet.

Kompensationen er resultat af et samarbejde med Hedensted Kommune, der har fået udarbejdet en uvildig ejendomsvurdering af de fem berørte ejendomme.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235